Ford Escort RS Cosworth

http://www.andersbrinckmeyer.com/

http://www.andersbrinckmeyer.com/

Du kan måske nikke genkendende til, at sidde klistret til bilvinduet en varm sommerdag uden aircon, med mor og far der babler løs på forsædet. Stemmerne bliver pludselig til en fjern summen, i det at du kan høre en dyb rumlen bagfra. Næsen bliver presset op mod vinduet, som køres ned så lyden forstærkes inde i den varme sardindåse du sidder i. Men det er alt sammen ligegyldigt, da bilen fra seneste bilblad kommer op på siden af dig.

Det passede hvad de skrev i bladet. De unikke linjer, den dybe rumlen fra motoren, perfektionen i samspillet mellem køreegenskaber og design. Det passede alt sammen!

Ovenstående er et af mange minder der har fundet sted, da vi så en Ford Escort RS Cosworth på vejene for første gang som børn. Den overdådige hækspoiler med aggressive linjer. Hele vejen fra frontspoileren henover taglinjen, er dybt betagende og alt for meget på så mange punkter! Men det er lige præcis det, som gør denne bil så unik. Det er derfor at den står printet på nethinden og for os altid vil stå som en legendarisk bil!

Det er derfor også en drengedrøm der går i opfyldelse, da vi besøger Benjamin og hans helt igennem perfekte Ford Escort RS Cosworth!

Der er absolut ikke en finger, at sætte på dette blå lyn…

Benjamin er af de få personer, som vi har mødt der har haft mere end én Ford Cosworth! I en alder af blot 21 år købte Benjamin hans første Cosworth! Og han lægger hårdt ud med en Ford Sierra 4x4 Cosworth. Den Sierra Cosworth, som Benjamin var ejer af var den sidste generation af den populære gaderacer. Den sidste generation kom i 1990 og det var ved dette generationsskift at de største ændring skete med Cosworth's drivlinje. Ford skiftede op til 80 procent af motordelene, hvilket øgede effekten fra 204 til 220 hk, udskiftede bremserne og tilføjede et firehjulstræk, der delte drejningsmomentet 34:66 foran og bag. Den store familieracer ramte 100 km/t på godt og vel 6,6 sek. Ford Sierra 4x4 Cosworth dannede det helt rigtige grundlag for Fords mere succesrige rallybil, Escort RS Cosworth og den bil, som vi nu skal se nærmere på!

Benjamin møder os ude på en lille villavej i det jyske. Vi har dog svært ved at koncentrere os om, hvordan Benjamin præcis præsentere sig. Det skyldes at han kommer ud fra vores drømmehus! Det nybyggede hus består af en kæmpe garage med 3 store porte, og så et hus. Vi står med julelys i øjnene og kan kun fokusere på, hvad der gemmer sig bag de 3 mørke porte. Det finder vi heldigvis hurtigt ud af da Benjamin venligt inviterer os med ind til en kop kaffe.

Han åbner de 3 porte, og vi bliver bestemt ikke skuffet! Ved hver port dukker der et unikum frem!

http://www.andersbrinckmeyer.com/

http://www.andersbrinckmeyer.com/

Sierra Cosworth blev erstattet af Escort RS Cosworth

Tilbage i 1992 blev det besluttet at Ford Sierra 4x4 Cosworth skulle af markedet og det var altså selvom den kun havde været på markedet i 2 år. Ford var heldigvis lidt fornuftige og mente bestemt ikke at det skulle være slut med Cosworth arven. Til at bære arven videre valgte Ford at gå tilbage til deres lidt mindre model - Escort.

Den mindre Ford Escort Cosworth blev bygget på Sierra’s firehjulstrukne platform. Det betød bl.a. at Ford kunne genbruge den samme manuelle 5 trins gearkasse og den samme 4-cylindret 2-liters motor, dog med en nyere turbo. Denne platform gav Escort RS Cosworth en imponerende performance.

Ford RS Cosworth, AndersBrinckmeyer

Den 2.0 liters turbomotor yder 220 hk.

Ford Escort RS Cosworth gik fra 0-100 km/t på 6,1 sekunder og forsætter helt op til 225 km/t

Ejer af den første massproducerede bil der generede reel downforce

Ford Escort RS Cosworth var en af de første masseproducerede biler der genererer reel downforce. Det betyder at ved ca. 110 km/t bliver der generet 24 kg downforce. Det lyder ikke af meget og det er det egentlig heller ikke, men det er alligevel utroligt at sådan en gaderacer kan præstere at genere downforce. Benjamin har da også haft kunne teste det af på nogle af hans lange ture ned igennem Europa. For på trods af at dette en bil, som stiger i værdi og er blevet til samler objekt, så vil Benjamin ikke bare lade den holde inde i garagen. Escorten bliver flittigt taget ud et par gange om ugen og en gang om året køre Benjamin til Le Mans i den.

Vi kan ikke forestille os en større køreoplevelse end turen fra Danmark til Frankrig i bil som denne.

Alt på Benjamins Cosworth ser ekstremt ud! De brede skærme, den kæmpe hækspoiler og den pumpet 4-cylindret turbomotor. Benjamin har altid været vild med Ford og særligt de lidt mere specielle Ford modeller. Da Benjamin begyndte at interessere sig for Rally, begyndte drømmen omkring at købe en Cosworth også at melde sig. Den drøm realiserede han med sin første Sierra Cosworth, som han endte med at sælge. Der skulle så gå et par år før den kongeblå Escort Cosworth fik Benjamin som ejer. Benjamin har ejet bilen siden 2006 og kørt adskillige kilometer i den.

2 gamle klassikere

Benjamin er ikke kun den lykkelige ejer af en fantastisk bil! Nej han har tre fantastiske biler, som alle er købt med hjertet frem for hjernen. Det må vi nok indrømme sker for os hver gang, vi køber et nyt projekt.

Triumph 2000 mk2

Den nyeste bil i samlingen er en Triumph 2000 mk2 fra 1973. Hold nu op for en speciel vogn! Vi har aldrig før set dette britisk flagskib på de danske veje. Benjamins Triumph er født med en 6-cylindret rækkemotor der yder hele 90 hk, hvilket lige er nok til at få den igennem det bakkede landskab omkring Viborg. Motoren bliver styret af et originalt Lucas mekanisk indsprøjtningssystem, der ligner noget fra en anden tidsalder.

Benjamin har ikke altid været forelsket i den britiske familie hybel, selvom han har kendt bilen i over 25 år. Benjamin købte hans Triumph på grund af historien omkring den. For 25 år siden restaurerede og vedligeholdte Benjamins læremester bilen, men da hans læremester solgte hans værksted indgik bilen i handlen. Bilen forsvandt derefter i et par år, indtil den pludselig en dag kom tilbage på værkstedet for at blive serviceret. Da bilens tidligere ejere blev for gamle til at kunne køre i bilen, kunne Benjamin ikke nænne at lade den gamle Triumph stå og falde hen. Den er derfor netop ankommet til hans garage.

Opel Kadett

Den sidste bil i Benjamins garage er den fine tyske klassiker fra Opel. Det er Opel Kadett C fra 1974 og har været Benjamins farfars. Den tyske klassiker er dermed været i familiens eje i årtier og sådan skal det også forblive i følge Benjamin.

Når vi nu er så heldige, at Benjamin har sådan en historisk tysker i garagen, skal vi da også have lidt historie omkring den. Opel Kadett er en lille familiebil som blev produceret af den tyske bilproducent Opel mellem 1937 og 1940 og derefter igen fra 1962 til 1991, indtil den blev erstattet af Opel Astra. Den første Opel, der bar navnet Kadett, blev præsenteret for offentligheden i december 1936 af Opels kommercielt-tekniske direktør, Heinrich Nordhoff, der senere blev kendt for sin ledende rolle i opbygningen af ​​Volkswagen-firmaet. Kadett blev som nævnt genindført i 1962 med leveringer, der begyndte den 2. oktober, lidt mere end 22 år efter, at den originale model blev afviklet. Den nye bil Kadett, som bliver betegnet som Kadett A var en lille familiebil som sin forgænger, den var nu tilgængelig i 2-dørs sedan, 3-dørs og coupé-versioner. Benjamins Kadett C er dermed 3 og sidste generation af den lille familiebil.

Vi bliver ved med bare at gå rundt om den lille Opel og bare suge indtrykkene ind til os. Vi har ikke før set en så original Kadett. Det er som blive taget tilbage i tiden, hvilket også er meningen med Benjamins Kadett. Inden Benjamin købte den fine bil af hans Onkel, var det Benjamins onkel der stod for at passe og pleje den lille bil. Bilen er da også blevet gennem renoveret for ca. 13 år siden, hvilket stadig kan ses! Denne model er 1200s med 45 friske hk, der gør den til den perfekt losseplads-bil for Benjamin.

Inden i nu skal blive målløse over at Benjamin bruger den lille bil til at køre på lossepladsen i nogle gange, så kan vi fortælle at han har en lige så flot gammel nyrenoveret trailer han spænder bag på den gamle Kadett. Vi kan derfor fortælle at der er styr på hele optoget og bilen lider ingen nød.

Vi takker for et super fedt besøg i en meget speciel garage, som vi håber, vi må komme tilbage til en anden god gang!

-Vintage Steel

Forrige
Forrige

Japansk sportsvogn og tysk hatchback

Næste
Næste

Skudhuller og høj hat.